Bylivet i Kenya

At gå i byen i Kenya, både i den lille by Nanyuki med omkring 30.000 indbyggere og i Nairobi, har et andet fokus end i Danmark. Som jeg har erfaret det, drikker kenyanere gennemsnitligt ikke lige så meget som danskere, til gengæld danser de alle sammen. Og jeg mener alle. Hele festen foregår tit på dansegulvet, hvor der danses dance-offs, med store cirkler af mennesker heppende på den dansende i midten, eller rutiner, som alle kan være med til. Derudover kan dansestilen bedst beskrives som min veninde Katrine formulerede: "Dirty Dancing 3", med utrolig sensuel, tæt og for os danskere grænseoverskridende moves.
Som transport til byen, bruges matatuer eller busser, som i sig selv er en klub på hjul, med røde og blå neonlys og alt for høj afrobeat musik pumpende ud af de slidte og højtalere, mens man hopper op og ned i sæderne pga chaufførernes vilde kørsel over de ødelagte veje. Bylivet i Kenya er upoleret og voldsomt men samtidig utrolig sjovt og samlende alle folk imellem.       

Communication week i Nairobi

Denne uge handlede udelukkende om kommunikation. Vi startede ugen ud med at lære at blogge og finde rundt på globalchangelab.org, Mellemfolkeligt Samvirkes online platform. Derefter havde vi sessions omkring citizen journalism (hvordan vi alle kan blive journalister vha. at blogge, dele, kommentere osv på de sociale medier, og ikke mindst hvordan vi alle har mulighed for at ændre samfundet omkring os.
De sidste par dage startede vi med at definere interview-teknikker, og forberedte interviews som vi udførte i Kiberaen, slummen i Nairobi.
Jeg interviewede Lucas "Bones", som ejer sin egen knoglefabrik hvor han bearbejder knogler om til smykker.

Fritiden med GCC

Hvad enten fritiden består af pizzaspisning, junglespeed, jonglering eller spotning af berømt kenyansk kunstner ("Jaguar" i rød på billedet af tre spisende kenyanere) er det utrolig hjemligt at slappe af med de andre deltager:
Brenda, Tracy, Joe, Gladys, Godfrey, Maxwell og Joy fra Kenya
Maxmillian og Shadida fra Tanzania
Chi-Chi og Chimmwewe fra Zambia
Melz fra Zimbabwe
Neo fra Sydafrika
Katrine, Frederik og jeg fra Danmark

Creative week, Nairobi

Efter halvanden uge i programmet tog vi tilbage til Nairobi til et ophold på to uger. Den første uge bestod af kreativt arbejde, graffiti, musik og dans. I hver kategori fulgte vi professionelle i faget, der alle udfører deres arbejde med henblik på at sprede information om tunge emner som politik, vold, HIV/Aids, usikkerhed og fattigdom for at ændre samfundet. Vi fik lov til selv at arbejde med alle tre ting, vi spraymalede skitser, lavede vores egen sang og udførte vores egne danserutiner.

Mutumba-art projekt

Den anden uge på platformen i Nanyuki handlede om genbrug, mutumba på swahili, med besøg hos Jess, en lokal kvinde der fornyer og sælger genbrugstøj, besøg på det største genbrugsmarked i Nanyuki, og afslutning med eget fashionshow af vores nysyede genbrugstøj.

Kenyas madkultur

Kenyas madkultur kan beskrives meget kort og simpelt: kulhydrater. Til hver ret er der ris, kartofler, spaghetti eller "ugali" (majs kogt ind med vand), og gerne blandet: Spaghetti med kartofler er ikke en uset ret.
På platformen i Nanyuki bliver der serveret rigtig mange bønner og rigtig meget ris. Salaten består enten af varm coleslaw eller spinat, som også følger med til næsten enhver ret på restauranter.
Chapati, som er noget pandekage-lignende brød, er en af deres specialiteter efter min mening. Man bruger en speciel form for mel kaldet "exe", og altså ikke hvedemel.
Når der skal serveres kød er det tit "beefry", udskårede kødstykker stegt på panden, eller et helt kilo kød (benene tæller med i vægten).
Til morgenmad på platformen får vi "Uji", som er en slags vandet havregrød, samt te. De er rigtig glade for te i Kenya, hvilket nok har noget at gøre med deres tidligere koloniherre Storbrittanien, og de drikker det mere end kaffe, selvom kaffe er en af deres største eksportvarer. Desuden elsker kenyanere sukker, og det er ikke uset at de putter 5 teskefulde i en kop te.
Meget af den kenyanske mad er friturestegt, bl.a. flere af morgenmadsretterne som friturestregte kartofler i paprikamarinade og "Mandazi", som er noget donutlignende, friturestegt brød. 
Når man får kød, kylling og fisk spiser man det som regel med hænderne, fordi der er mange ben og brusk i, til nød bruges der måske en ske. Men bestik er ikke noget bruges så tit.

Tre mandazier, oftest spist som morgenmad

Pilau, en risret med grøntsager og kød, her serveret med en tomatsalat

Bananer fra et supermarked i Nairobi Vest. 
I supermarkedet var der 5 forskellige slags bananer, i alle slags størrelser, gule og grønne