Jeg er vild med Dar. Jeg er vild med de varme nætter, løbeture ved stranden, den uafbrudte blå himmel og ikke mindst alle farverne i gademiljøet, i form af blomster, kæmpe Baobabtræer og utrolig smukt tøj. Dar Es Salaam ligger ved kysten, og mange muslimer, araber og indere fylder byen med flotte kankaer, kitenge'er, og tøjsæt i de mest spraglede og vilde farver man kan forestille sig.
Dar Es Salaam er varm. Rigtig rigtig varm. Alle lokale har konstant en "Leso" på sig, et lommetørklæde til at tøre sveden af sig med, og gadesælgere ved hvert hjørne sælger ikke chokolade eller snacks pga. varmen, men altid "maji baridi", koldt vand, og is.
Gadesælgerne og konduktørerne i Dalladalla'erne tiltrækker kunder ved at lave kysselyde, en lyd vi i Danmark mest forbinder med at kalde på dyr, katte eller kaniner f.eks.
Ved kysten bliver der tilføjet mere eksotiske ingredienser i madlavningen, og ved en overnatning hos en lokale familie, hjalp jeg til med at lave risret med bananer, kasawa (en rodfrugt) og kokosmælk.
I Tanzania er både det nationale og det officielle sprog swahili, og mange studerende lærer ikke engelsk før gymnasieniveau. Det gør kommunikation med de lokale en del sværere, men det gør også at man virkelig lærer det basic swahili man har brug for, for at komme rundt. Tanzanianere er ifølge mig et utroligt smukt og venligt folk, og de kalder alle sammen hinanden for "Dada" (søster) og "Kaka" (bror). Derudover bruges "schamo" som er et arabisk udtryk for respekt til ældre folk, for tanzanianere er desuden meget høflige og tålmodige. Næsten for meget til tider: deres servering på restauranter er meget meget langsom, og de bliver let fornærmede hvis man skynder på dem. Et motto hernede er "Hakuna Matatu" eller "Hakuna Shita" (Begge betyder "no worries").
I de 12 dage vi var i Dar havde vi sessioner omkring "economic tourism", en branche med turisme hvor man har omtanke på miljøet, og interagerer med det lokale samfund, og "social entrepeneurship", der omhandler forretninger og projekter der hjælper socialt udsatte og gør en forskel for ens lokalmiljø. Som et eksempel på dette besøgte vi "Wonder Workhop", en workshop hvor handikappede kommer i arbejde ved at lave kunst og smykker.
Vi besøgte også KCC, Kigamboni Community Center, som er et center på halvøen Kigamboni ud for Dar, som via frivillige, som Maxmillian og Shadida fra GCC-kurset, giver sociale færdigheder til lokalsamfundet via f.eks. en akrobatikklub, undervisning i engelsk og it. Derudover har centeret et shelter for hjemløse børn. Lørdag besøgte vi centeret og så deres talentshow, hvor vi også sang vores GCC-sang.
Derudover bestod vores dage af at udforske Dar Es Salaams mange markeder, strande og klubber vha offentlig transport: Dalladalla (busser), Bajaj (Tuc-tuc), Taxier og Pikipiki (motorcykel). Det sidste blev vi dog frarådet hvis man ikke er lokal.
Hey Ditte hvor er det sjovt at se. Flotte billeder. Tak!
SvarSlet