Fra d. 21 - 25 november tog vi til Zanzibar, hvor vi boede i Zanzibar City i et område kaldet Stone Town. Vi tog en hurtigfærge derover på 1,5 time fra Dar, kaldet "Kilimanjaro" ligesom alt andet hernede: hoteller, vand, øl, barer, alt er opkaldt efter Afrikas højeste bjerg.
Man skulle ikke tro det var muligt, men Zanzibar er endnu varmere end Dar Es Salaam og myggene er endnu mere agressive. De er specialtrænede dræbermyg, der er ligeglade med myggespray og dobbelt så store som nogle andre myg jeg har set.
Stone Town er en virkelig fin og hyggelig by med mange små og smalle gader, hvor det er utrolig nemt at fare vild, og meget aktivitet i gaderne, såsom gadekøkkenerne, hvor man kan få al slags mad, inklusive et stort udvalg af friskfanget fisk.
I de dage vi var der, var vi på "Spice tour", en rundvisning i en krydderiplantage. Vi så en gammel slavegrotte og besøgte om søndagen et rehabilitationscenter. Zanzibar er næsten udelukkende ren ferie for os, og også en mere turistet oplevelse end resten af kurset. Derfor blev det også til flere ture på stranden, middage ude på f.eks. en tapasrestaurant og en tur ned til den sydlige del af øen, hvor jeg svømmede med delfiner og snorklede for første gang!
lørdag den 29. november 2014
Zanzibar, Stone Town
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar